Blicher - Skammens Vogn



     
Page format: Left Center Right
Direct link:
BB code:
Embed:

Blicher Lyrics


Vi kom til Træden, vi kom til Vrads
sov på gulvet på en madras
Derhjemme var du syg igen og ville bare dø
Vi gik en tur efter morgenmaden om den lokale sø
Og der var en, der nævnte Blicher
hans ihærdighed
Det han så i naturen
det skrev han ned
Vi talte om at man kan blive så trist
at man bare vil dø
Det var på turen efter morgenmaden
om den lokale sø
Vi spillede koncert, intet specielt
endnu lidt råb og fagter i det store felt
Heden lå lidt nede ad gaden klædt i sne
Vi gik en tur derned, da der var tid til det

Og der var en der talte om fortidsfisk
de kom op på land på små ben
lagde sig i solen
på flade sten
Markerne i Vrads var hårde
intet tegn på tø
du lå på galehuset
og ville bare dø
Det var februar vi var med bandet i Vrads
mange der kender dig ringede hele tiden
det var lidt pres
Jeg tænkte på det med at vinde
og det med at få klø
vi gik en tur efter morgenmaden
om den lokale sø
Jeg fortalte lidt om min familie
fordi jeg havde lyst
min lillebror bor i campingvogn
ved Atlanterhavets kyst
og der var en der nævnte Blicher
hans ihærdighed
Fugle, træer, insekter,
det hele skulle med
Vi var i Træden, vi var i Vrads
Jeg skrabede i sneen med en kæp
så det vintermørke græs
Vi lever med så mange dumme ting
som vi har gjort
Tænker man for meget over det
kan man gå helt i sort
Og i bibelgruppen derhjemme
har jeg sagt dit navn og bedt,
bedt specifikt og egoistisk,
og intet er der sket
Vi gik en tur efter morgenmaden
om den lokale sø
Du er på galehuset
og vil bare dø

Enjoy the lyrics !!!